>Smuttede forbi den vagt<  

Indianeren rullede gennem sneen, kom op og løb i siksak mod kasernebygningen. Kaptajnen for det knuste stor. Da de menige nåede hen til vinduet med deres geværer og skød efter indianeren ved kasernebygningen, og BamseMadsen smuttede forbi den vagt, der forsøgte at standse ham, og løb ind gennem den åbne dør.

Kaptajnens kugle ramte ikke, men revolveren alarmerede alle i fortet. Løjtnanten vendte sig mod høvdingen og puffede ham til side og med én eneste overmenneskelig bevægelse kastede han sig gennem vinduet og tog glas med sig.

Pludselig vrimlede det med soldater på den åbne plads, og de styrtede frem og tilbage, og Løtnanten gik ud for at dem, mens kaptajnens gav ordre til, at de to høvdinge skulle have håndjern på. Indianeren med det arrede ansig kommet til bevidsthed og rakte ud efter kniven, Sells sparkede den uden for hans rækkevidde.

Da de to høvdinge havde fået håndjern på, gik den ene menige ind rummet for at få sin blødende arm forbundet.

Den aften bemærkede kaptajnen, at hans officerer ikke sagde ret meget. Maden lå urørt på deres tallerkener, og blev båret tilbage til køkkenet og smidt væk.

De officererne forsøgte at lade være med at tænke hundrede og halvtreds mennesker blev sultet til døde

»De er holdt op med at synge deres fordømte døe sagde en.
»De har barrikaderet sig i kasernebygningen,«